Opdatering
Den 5. februar har vi udgivet de første Digitale prøvebilleder. I den kommende tid vil der blive udgivet løbende indtil vi har det fulde pensum online.
De grundlæggende forandringer
Der er en række forandringer i de nye prøver, som vi i denne artikel vil forsøge at skitsere. Det er både forandringer på eksaminerings-lokationen, indholdet af prøverne og måden prøverne afvikles på. Forandringernes formål er at gennemføre flere teoriprøver mere effektivt, forhindre snyd, og generelt effektivisere processen omkring teoriprøverne.
Teoriprøverne ændres på flere punkter
De nye prøver udgives i første omgang udelukkende til kategori B på Dansk og Engelsk. Herefter udvides til kategori A, og muligvis flere sprog. De nye prøver fokuserer udelukkende på præstationskravene, og der er derfor fjernet omkring 170 billeder fra de serier der er benyttet hidtil – samlet er der fra begyndelsen omkring 300 eksaminerings-billeder. Der vil gradvist herefter blive udvidet med mere indhold. Prøverne afvikles i første omgang med hold ad gangen, men dette kan ændres til at eleverne eksamineres løbende for at afvikle flere prøver effektivt.
Indholdet forandres
En af de største forandringer er, at fotografier udfases til fordel for billeder som er renderet (lavet) fra 3D. Det er Færdselsstyrelsens ønske, at fjerne alt der ikke forekommer klart og tydeligt i prøverne. Senere vil indholdet også indeholde video. Nogle billeder vil indeholde spejle og speedometer som vist på illustrationen. Man har også haft sprogspecialister til at gennemgå prøvernes sprogbrug, og de nye prøver vil derfor foregå i et mere normalt sprog (så vidt muligt). Prøverne vil ikke længere indeholde f.eks parkerings-billeder som har to “nej” svar – alle billeder vil minimum indeholde ét korrekt udsagn. Alle billeder som indeholder faktuelle forhold om lovens krav f.eks til lygter, alkoholpromille mv. vil i de nye prøver blive markeret med et “§” symbol frem for visuelt materiale som kan forvirre eleven.
Afviklingen af prøven
Prøven afvikles på en 24″ trykfølsom skærm, dvs. der er ingen mus eller tastatur. Til skærmen kan eleven vælge at bruge et headset.
Eleven starter med at indtaste MitID (eller udleveret kode) for at starte systemet. Herefter får eleven to prøvespørgsmål, som ikke tæller med i eksamineringen. Resultatet for prøvespørgsmålene bliver ikke vist eller udleveret.
Nu starter prøven, som eleven har 25 minutter til at gennemføre. Til sammenligning løser eleverne online den traditionelle evaluerende tests på omkring 12 minutter.
Eleven kan undervejs selv navigere frem og tilbage mellem billederne. Eleven kan også markere billeder som, de vil gå tilbage til senere. Eleven kan tilgå en oversigt, hvor de kan se hvilke billeder som er besvaret / ikke besvaret / markeret.
Eleven kan vælge at få robot-oplæst indholdet ved at klikke på lyd-ikonet. Herefter læses intro og udsagn op efter hinanden.
En væsentlig ændring i de nye tests er, at eleven ikke længere skal besvare med “ja” og “nej”, men kan nøjes med at markere de udsagn som er korrekte.
Når eleven vælger at afslutte prøven, så modtages resultatet med det samme på skærmen og eksaminering lokalet kan forlades. Elevens resultat sendes direkte til E-boks med oversigten som vi kender fra de traditionelle prøver.
Hvad sker der nu på Teoriundervisning.dk?
Ligesom Færdselsstyrelsen, så vil vi gradvist udrulle vores løsning. Til start har vi allerede nu opdateret vores hjemmeside med en ny version af den digitale teoriprøve. Denne version er begrænset til 25 minutter, og eleven kan navigere frem og tilbage før de afslutter prøven. Vi forventer, at det første Digitale indhold vil blive udgivet før januar, og derefter vil det løbende blive opdateret med nye billeder. Eleverne vil kunne vælge mellem den traditionelle og den digitale prøve alt efter om de skal op til den ene eller den anden indtil de traditionelle prøver er udfaset. Vi arbejder også på en version af prøverne som til forveksling vil grafisk ligne dem fra Færdselsstyrelsen.
Mere om udrulningen
Som det vises på kortet, så starter udrulningen i de større byer. Færdselsstyrelsen har efter erfaringer fra lignende udrulninger i udlandet besluttet er at udrulle gradvist henover cirka 2 år. Man er stadig i overvejelser omkring, hvordan man vil håndtere de helt små eksaminerings-steder – én af overvejelserne går på et “rullende” eksaminerings-varevogn / bus. Indtil udrulningen er fuldendt, så vil digitale og traditionelle teoriprøver kører parallelt.
Øvrige informationer
Eleverne skal aflevere deres mobiltelefon før de påbegynder afviklingen af teoriprøven (formodentlig efter de har indtastet MitID).. Telefonerne vil blive opbevaret i aflåst skab. Færdselsstyrelsen ønsker at forhindre at eleverne medbringer noter eller andet udstyr til snyd, derfor skal overtøj hænges på en knage før eksaminering.
JULETILBUD PÅ ELEVADGANG
50% indtil 15. december
Bestil 25 stk. teorihæfter med 4 månders aktiveringskode til Teoriundervisning.dk til halv pris! Normal pris 169.- JULETILBUD kr. 84,50.- pr stk. v/25 stk. Bestil ved at sende SMS med JATAK til +4531120152.
2 Kommentarer
Indsend en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hvis eleven skal aflevere sin mobiltelefon inden adgang, hvordan skal de så kunne logge på med Mit-id ???
Vi må formode, at de logger ind med MitID før mobilen låses inde, men mobilen må ikke være ved eleven når prøven afvikles.